Zoneterapi

Zoneterapeut og NLP-coach

 Gitte Hagner

Zoneterapi

 

Zoneterapi er en flere tusinde år gammel behandlingsform, som har rødder både i Kina, blandt indianerne og i det gamle Egypten.  

 

Hele foden er inddelt i områder og punkter, som kaldes reflekszoner. 

 

Med tryk og massage på disse zoner, stimuleres kroppen til at hele sig selv. 

 

En sygdom eller dårligdom kan betragtes som en ubalance i kroppen. Én ubalance medfører ofte endnu en ny ubalance. Nogle ubalancer mærker man meget til, og andre mærker man ikke så meget, men de kan alle have betydning for nuværende og senere trivsel og sundhed.  

 

Derfor giver det ofte det bedste resultat at behandle hele mennesket og ikke blot et enkelt symptom eller en enkelt sygdom.

Små og store, nuværende og tidligere ubalancer kan være vigtige at kende til under en behandling. 

 

Tæt knyttet til zoneterapien er teorien om meridianer. Meridianerne gennemløber hele kroppen, og herigennem strømmer bittesmå, men vigtige, mængder af energi. Sygdomme, dårligdomme eller ubalancer kan enten skyldes eller sætte sig som "forhindringer" i meridianerne. Dette kan behandles direkte på meridianen eller på den tilsvarende zone under foden. 

 

Zoneterapi kan ofte lindre eller kurere sygdomme og ubalancer som fx: 

 

- fordøjelsesproblemer, kolik

- allergi, astma, høfeber

- luftvejsproblemer

- gentagne mellemørebetændelser, lungebetændelser

- kredsløbsproblemer

- gigt

- hormonelle forstyrrelser

- ufrivillig barnløshed

- iskias

- dårligt syn

- migræne

- nyresten, galdesten

- ufrivillig vandladning, nattevædning

- smerter

- stress 

 

Reaktioner

 

Det er helt normalt at kroppen reagerer på zoneterapi. Det er et tegn på at kroppen arbejder med at genetablere den sunde balance. Reaktionerne vil ofte vise sig i timerne/døgnet umiddelbart efter en behandling. Det er meget individuelt hvad og hvor meget man mærker, men typiske reaktioner kan være

- afslappethed, træthed, dyb søvn

- afføring og urin ændrer farve, lugt, konsistens eller mængde

- svedmængde og lugt ændrer sig

- humørudsving

- korttidsforværring af den nuværende sygdom eller opblomstring af en tidligere ubehandlet sygdom 

 

Det er altid vigtigt at drikke godt med vand efter en behandling for at hjælpe genetableringen af kroppens balance og udrensningen på vej.

Klik onlinebooking, hvis du nemt vil bestille en tid!

Gitte Hagner • Wibergsgade 17 • 8600 Silkeborg

tlf. 29 92 93 64 • gittehagner@gmail.com