Gode historier

Zoneterapeut og NLP-coach

 Gitte Hagner

Gode historier

 

Mit syn er forbedret med næsten 50 procent

 

Mit syn på højre øje havde igennem seks-syv år været på blot en femtedel af normalt syn på grund af skader på nethinden, og jeg har glasøje på venstre øje. Efter to-tre behandlinger mærkede jeg til min store glæde en bedring af mit syn, og det fortsatte ved de efterfølgende behandlinger. Ved en senere rutinemæssig synstest på øjenafdelingen blev det konstateret, at min synsevne nu var oppe på godt 30 procent – en næsten 50 procents forbedring.

 

Nu genkender jeg lettere folk på gaden, har lettere ved at læse med mine special-briller, og kan i nogle tilfælde undvære mine lupper til at læse priser, tyde symboler o.s.v.

 

Oven i det har mit immunforsvar og mit generelle helbred og velbefindende tydeligvis fået det bedre af behandlingerne. Jeg kan derfor varmt anbefale Gitte Hagner som en god og kompetent zoneterapeut.

 

Lars S. Christensen, arkitekt.

Behandlingerne hjælper mig til et bedre, sundere liv og større livskvalitet.

 

De seneste par år har jeg regelmæssigt fået behandling hos Gitte Hagner - og med meget godt udbytte.

 

Jeg bruger zoneterapien som et af midlerne til at holde mig sund og rask.

Jeg har haft problemer med immunsystemet – med affalds-ophobning i kroppen – med gigtsmerter m.m.

 

Gitte Hagner er en dygtig zoneterapeut, som behandler på en rolig og meget bevidst måde. Det er en fornøjelse at komme i hendes klinik – og hver gang nærmest "danse" derfra.

Dorthe Weiergang, lærer.

 

Zoneterapien giver mig bedre velbefindende

 

Jeg kom af sted til zoneterapi efter en lidt hård periode med sygdom. Jeg har haft mange infektioner. Jeg kom derfor for at få det bedre og bygge immunforsvaret op. Den første gang kunne jeg mærke lige med det samme, at jeg fik det bedre, og sådan har det været hver gang; jeg bliver varmet igennem og slapper af i kroppen bagefter.

Jeg lider af gigt i svær grad, og jeg har også haft meget vand i kroppen. Det er svært at sige helt præcist, om behandlingerne har hjulpet på gigten, men jeg tror, der er sket en bedring. Det hjalp også lidt på vandophobningen, men man skal også selv gøre noget og lytte til rådene om kosten.

Til at begynde med fik jeg zoneterapi en gang om ugen, og så trappede jeg ned til en gang hver 14. dag.

Jeg har været hos flere behandlere, og modsat andre er Gitte ikke belærende, hun er god til at lytte og meget behagelig. Hun er så dygtig og grundig, så det er en ren fornøjelse at gå ved hende. Jeg kunne ikke finde på at lade være at gå til zoneterapi.

Ingeborg Schmidt, førtidspensioneret børnehaveklasselærer.

Gitte Hagner • Wibergsgade 17 • 8600 Silkeborg

tlf. 29 92 93 64 • gittehagner@gmail.com